Et stigende antal danskere tegner en forsikring af deres indkomst i tilfælde af arbejdsløshed. Tal fra brancheforeningen Forsikring & Pension viser, at antallet af sådanne forsikringer er steget med over 150 % over de sidste 10 år, så det nu nærmer sig en kvart million. Lønsikring fra a-kasser og fagforeninger er formentlig ikke talt fuldt med. Dansk Lønsikring er det første selskab i Danmark, som tilbyder dækning på op til de standardiserede 80% af en indtægt på 90.000 kroner om måneden. Det er Topdanmark, som leverer selve forsikringen.
Kilder: Berlingske, lørdag 03. februar 2018, sektion Business, side 10